👑 I MØRKE NUANCER: Mary vakte opsigt med sit look… 🖤 Et mere afdæmpet udtryk – News

Dronning Mary var i mørkt fra top til tå, da hun torsdag fejrede sin svigermor, dronning Margrethes, fødselsdag. Fejringen kommer blot fem dage efter, at dronning Mary mistede sin far.

Dronning Mary skilte sig ud, da de kongelige familiemedlemmer torsdag eftermiddag trådte ud på Fredensborg Slots hovedtrappe.

Dronningen var på Fredensborg Slot for at fejre sin svigermor, dronning Margrethes, 86-års fødselsdag og overvære Den Kongelige Livgardes koncert. Og her var hun i et mere nedtonet look end de resterende medlemmer.

Mens både dronning Margrethe og hendes søster dronning Anne-Marie var i lyse farver, var dronning Mary klædt i mørkt fra top til tå.

Dronning Mary var i et mørkt sæt, og indenunder blazeren bar hun en højhalset bluse i mørkeblå.

Selv om dronningen ikke udtaler sig om tøjvalg, kan man spekulere i, hvorvidt det nedtonede look hænger sammen med, at det blot er fem dage siden, at hun mistede sin far.

John Donaldson gik bort lørdag den 11. april i Hobart på Tasmanien. Han blev 84 år gammel.

Dagen efter oplyste kongehuset om dødsfaldet i en pressemeddelelse, hvor de beskrev, hvordan dronningens far gennem længere tid havde været tiltagende mærket af sin alder.

I pressemeddelelsen satte dronning Mary også ord på sin store sorg:

”Mit hjerte er tungt, og mine tanker er grå. Min elskede far er død. Men jeg ved, at når sorgen lægger sig, vil minderne lyse op, og det, der vil stå allerstærkest tilbage, er kærligheden og taknemmeligheden for alt, han gav mig og lærte mig.”

Selv om det er en svær tid for dronning Mary, vinkede hun til de mange fremmødte, som havde taget opstilling ved slottet. Ligesom hun sendte sin svigermor små smil.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker