😮 SLAGSMÅLET ER I GANG: Nu rettes blikket mod Mette Frederiksens udlændingepolitik… 👀 Har hun mistet grebet om et af sine vigtigste områder? – News

Den nye firkløverregering står allerede over for en af sine største politiske udfordringer: spørgsmålet om udlændingepolitikken.

For statsminister Mette Frederiksen bliver det afgørende at overbevise vælgerne om, at samarbejdet med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet ikke fører til en blødere kurs på området. Lykkes det ikke, kan Socialdemokratiet risikere at miste vælgere til især Dansk Folkeparti, som allerede har rettet fokus mod netop dette emne.

Kritikerne peger på flere forhold, der ifølge dem kan tolkes som tegn på en ændret prioritering.

Mindre fokus på udlændingepolitik

I det nye regeringsgrundlag fylder emner som LGBT+-rettigheder og mangfoldighed relativt mere end tidligere, mens udlændingeområdet fylder mindre end i den foregående regerings aftalegrundlag. Selvom ordoptællinger ikke nødvendigvis siger alt om den reelle politik, giver det oppositionen mulighed for at argumentere for, at fokus har flyttet sig.

Markante profiler er væk

Flere af de socialdemokratiske politikere, som de seneste år har været tæt forbundet med partiets stramme linje på udlændingeområdet, er ikke blevet en del af det nye ministerhold. Det gælder blandt andre Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye og Frederik Vad.

Fraværet af disse profiler bliver af modstanderne tolket som et signal om en ny politisk kurs.

Morten Bødskov får ansvaret

Posten som udlændinge- og integrationsminister er i stedet gået til Morten Bødskov. Han er ikke kendt som en af Socialdemokratiets mest markante stemmer på området og forbindes generelt mere med klassisk regeringsarbejde end med værdipolitiske slagsmål.

Derfor vurderer flere kommentatorer, at hans rolle i høj grad bliver at sikre ro omkring et område, hvor regeringspartierne internt kan have forskellige holdninger.

Ændringer i formuleringerne

Sammenligner man det nye regeringsgrundlag med det tidligere, er der også sproglige forskelle.

Hvor der tidligere blev talt om at udvise “flest muligt kriminelle udlændinge”, omtales nu blot ambitionen om at udvise “flere kriminelle udlændinge”. Derudover er begrebet “ikke-vestlige” fjernet fra afsnit om beskæftigelse og integration.

Også planerne om modtagecentre uden for Europa beskrives mere forsigtigt end tidligere. Hvor den forrige regering talte om et konkret mål om etablering af sådanne centre, fokuserer den nye formulering på fortsat at undersøge mulighederne i samarbejde med andre EU-lande.

Derudover har enkelte observatører bemærket, at formuleringen om Danmark som et kristent land og folkekirkens særlige status ikke længere fremgår på samme måde som tidligere.

Ingen af disse ændringer udgør i sig selv et markant politisk kursskifte. Men samlet set giver de oppositionen mulighed for at rejse tvivl om, hvorvidt den nye regering vil videreføre den samme stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet har profileret sig på gennem de seneste år.

Derfor kan debatten om regeringens reelle kurs meget vel blive et af de første store politiske slagsmål i den nye valgperiode.