đź‘‘ SKAL FAR GODKENDE?: Frederik X besøger Christians kommende “bolig”… đź‘€ – News


Den store flyttedag er ved at nærme sig for kronprins Christian, men inden da skal kong Frederik først lige besøge kronprinsens kommende “bolig” det næste stykke tid.
Selvom kronprins Christian lever en lidt anden tilværelse end sine unge kammerater, hvor han ikke decideret flytter hjemmefra, har han alligevel forladt reden på sin egen vis.
Siden august 2025 har han nemlig boet på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor han har uddannet sig til løjtnant ved Gardehusarregimentet.
Den gang skiftede han de vante rammer på Amalienborg Slot ud med uniform og deleværelser.
Til juni rykker han så videre til Høvelte Kaserne som led i sin uddannelse til delingsfører. Der er dermed ikke mange dage tilbage, før store flyttedag indtræffer, men inden da skal kong Frederik lige forbi kronprins Christians kommende hjem, Høvelte Kaserne.
Den 13. maj indvier kong Frederik nemlig en fane ved Den Kongelige Livgarde ved Høvelte Kaserne.
Her får kongen dermed mulighed for lige at se sin søns kommende hjem an. Det er dog bestemt ikke første gang, at kong Frederik lægger vejen forbi Høvelte Kaserne.
I 1986 begyndte han selv på Høvelte Kaserne, hvor han faktisk også var den første kronprins i danmarkshistorien til at aftjene med almene soldaterkammerater.
Nu er det så kronprins Christians tur til at flytte ind på Høvelte Kaserne. Her skal han være med til at gøre de nye rekrutter til gardere, som i den afsluttende del af værnepligten skal bevogte de kongelige slotte og palæer.