👑 SÆRLIGT MØDE: Før afgangen fra Aalborg Universitetshospital talte Mary med en mand… 💬 Der havde meget pÃ¥ hjerte – News


Før afgangen fra Aalborg Universitetshospital hilste dronning Mary på en mand, der havde mere end én ting, han gerne ville fortælle dronningen.
Tirsdag eftermiddag var dronning Mary i Aalborg, hvor hun var med til indvielsen af det nye Aalborg Universitetshospital. Efter en rundvisning klippede hun snoren, og derefter gik turen atter hjem.
Ved afgangen tog dronningen sig tid til at hilse på nogle af de mange fremmødte foran hospitalet, som stod klar for at få et glimt af hende.
En ældre mand i kørestol sad lige ved siden af pressen og hidkaldte dronningen, idet hun skulle til at sætte sig ind i sin bil.
– God bedring, sagde dronningen til manden, da hun gik hen for at hilse på ham.
– Jeg har fået amputeret to tæer, forklarede han dronningen om sin situation.
Dronning Mary gav derefter udtryk for, at det var hyggeligt at hilse på ham, men han havde mere på hjerte og begyndte dernæst at fortælle om sin fars forbindelse til kongefamiliens jagthytte i Trend.
– Min far har lavet jeres overvågning i jagthytten nede i Trend, forklarede han.
– Det er sjovt, det er en lille verden, bemærkede dronning Mary, inden hun satte sit ind i bilen og forlod hospitalet.