👑 OVERRASKER: Efter spekulationer dukker Felipe VI op… 😮 Til konfirmationen for Vincent og Josephine – News

Spanske kong Felipe er blandt gæsterne ved prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation. Der var spekulationer om, hvorvidt kongen mon kunne nå det, og derfor kommer hans deltagelse som en overraskelse.

Så nåede han det alligevel.

Spaniens kong Felipe er ankommet til Fredensborg Slot, hvor han er blandt gæsterne ved prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation lørdag. Og det er overraskende.

Selv om kongen nærmest er en selvskreven gæst som fadder til prinsen, var der tvivl om, hvorvidt han ville kunne nå det.

Kongen har nemlig mere på programmet denne lørdag.

Lørdag aften skal kong Felipe nemlig overvære den spanske pokalfinale i fodbold, Copa del Rey, hvor kong Felipe også har fornøjelsen af at overrække trofæet til det vindende hold. Det fremgår af det spanske kongehus’ kalender.

Og dette fik flere til at spekulere i, hvorvidt kongen missede konfirmationen.

Men Spaniens konge lægger sig i selen for at nå begge dele.

Dette kunne man se lørdag formiddag, da kong Felipe troppede op til konfirmation i Fredensborg.

Det danske kongepars to yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine, bliver konfirmeret lørdag kl. 11. Og efterfølgende vil de kongelige tvillinger blive fejret ved et privat arrangement.

Da tvillingerne blev døbt i Holmens Kirke i 2011, stod kong Felipe fadder til den lille prins. Det var dog in absentia, da han var forhindret i at komme til København på grund af et statsbesøg i Jordan.

Men konfirmationen vil han ikke misse. Om end det bliver et lynvisit, da han skal være tilbage i Spanien senere på dagen.

Udover at være “kolleger” er kong Frederik og kong Felipe også i familie. De to konger deler nemlig fætre og kusiner.

Kong Felipes mor, dronning Sofia, er søster til Grækenlands tidligere kong Konstantin, som indtil sin død i 2023 var gift med dronning Anne-Marie. Danskfødte dronning Anne-Marie er moster til kong Frederik. Og hendes fem børn er derfor både kong Frederik og kong Felipe fætre og kusiner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker