👀 HOFFET FORKLARER: Daniels forældre er ikke inviteret… 💬 Her er grunden – News

Prins Daniels forældre er ikke inviteret med til fejringen af kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag. Det samme gør sig gældende for forældrene til kongens andre svigerbørn. Nu forklarer hoffet.

Torsdag fylder Sveriges kong Carl Gustaf 80 år, og i den anledning har han samlet familie og venner til en stor fejring i den svenske hovedstad.

Men hvis man havde håbet også at få et glimt af kongens svigerbørns forældre, bliver man svært skuffet.

Prins Daniels, prinsesse Sofias og Chris O’Neills forældre er nemlig ikke inviteret til 80-års fejringen.

Det bekræfter hoffet overfor Svensk Damtidning.

– De er ikke inviteret, nej, siger kommunikationschef ved det svenske kongehus, Margareta Thorgren, til det svenske medie.

Der er dog ikke noget odiøst i, at forældrene til kongens svigerbørn ikke deltager. Ifølge kommunikationschefen skyldes den manglende invitation, at 80-års fejringen er af mere officiel karakter, hvor ”det primært er det officielle Sverige, der er inviteret”.

Annonce

Prins Daniels forældre, Ewa og Olle Westling, prinsesse Sofias forældre, Marie og Erik Hellqvist, og Chris O’Neills mor, Eva O’Neill, er derfor ikke at se under dagens arrangementer, ligesom de ikke deltager i aftenens gallamiddag.

Selv om de ikke deltager i 80-års fejringen, er de fra tid til anden med til kongelige begivenheder.

Blandt andet deltog Ewa og Olle Westling, Marie og Erik Hellqvist samt Eva O’Neill i fejringen af kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum tilbage i 2023. Her var de blandt gæsterne, som overværede jubilæumsforestillingen på Drottningholm.

Udover det officielle Sverige, er også udenlandske statsoverhoveder og kongelige inviteret med til kong Carl Gustafs fødselsdag. Fra Danmark deltager kongeparret, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker